Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Høstmarked på Højby Skole

Højby Skoles skolehaver bugnede igen i år med afgrøder. Elever fra 0. til 4. klasse har sået, vandet og passet haverne siden foråret, og nu hvor efteråret er kommet, er tiden inde til at høste. Derfor blev det årlige høstmarked afholdt onsdag den 10. oktober.

Der var mange forskellige aktiviteter i løbet af de 2 timer begivenheden strakte sig over, hvor alle sanser blev bragt i spil. Der var fx mulighed for at finde nålen i høstakken, halmforhindringsløb og kartoffelløb. Det var desuden muligt at få sig en bolle, kage eller æbleguf til en kop kaffe. Var man mere sulten kunne man kaste sig over smagsprøver på kartoffelsuppe eller porresuppe.

Ud over at kunne købe afgrøder fremdyrket i skolehaverne kunne de fremmødte forældre og bedsteforældre købe produkter fremstillet af afgrøder fra haverne. Der var bl.a. hjemmesyltede rødbeder og paradisæblegelé. Alle herlighederne var produceret af eleverne, der har haft nogle travle dage op til dagen.

Høstmarkedet blev skudt i gang med sang, specielt fremstillet til lejligheden af Hans Henrik Olesen og Grethe Funch Pedersen.

Et flot arrangement, der uden tvivl gentages næste år.