MENU
Aula_close Layer 1

Elever giver Højbys historie liv

I uge 33 skal elever fra 6., 8. og 9. klasse udtrykke Højbys historie i tegninger. Det kommer til at foregå i et samarbejde med og under ledelse af kunstneren Kasper Købke. De færdige resultater skal fremvises i Borren, når hallens 1 års fødselsdag fejres fredag 16. august.

Inden eleverne kaster sig ud i at tegne, skal der udføres research af Højby historie. Det er meningen, at eleverne skal udtrykke historien ved nedslag i historiske perioder fra istiden til i dag.

Kasper Købke er en dansk prisbelønnet og anerkendt kunstner, der tegner i en nærmest fotografisk streg. Han har desuden stor erfaring i, at undervise elever i grundskolen.